Med sine travle veje gennem vandet, labyrintiske stræder, der ofte ikke er bredere end et par skuldre, og selvfølgelig de utallige broer, sprudler lagunebyen Venedig af liv og ånd. Husfacaderne står derimod i kontrast med deres langsomme forfald. En kontrast, der tiltrækker millioner af årlige feriegæster til en alsidig ferie i den relativt overskuelige by. Ikke langt fra centrum kan man opdage traditionelle pladser, små museer, butikker med lokalt håndværk og romantiske caféer.
Centrum af Venedig og byens politiske hjerte:: Med Dogepaladset og Markuskirken ligger to af byens største attraktioner ikke langt fra hinanden i det historiske San Marco-distrikt, der er omgivet af Canal Grande. Også det berømte Felice-teater har til huse i dette område, og efter et par timers sightseeing venter mange restauranter på at slå dørene op.
Historiske seværdigheder: Mange af Venedigs håndværkere arbejdede i mere end 800 år, før den mægtige domkirke San Marco endelig stod færdig i det 13. århundrede. Den lange arbejdstid har skabt plads til en vild blanding af stilarter inde i kirken. Fra streng geometri til buer og hvælvinger, fra egyptisk til græsk og romersk påvirkning. Evangelisten er Markus er stedt til hvile på dette sted. Ikke langt derfra kan man besøge det gotiske Palazzo Ducale med den verdensberømte indgang Porta della Carta, der er skabt af far og søn Bartolomeo og Giovanni Bon.
Galleri-crawl: Banker dit hjerte for gallerier, vil det bestemt banke ekstra højt i stræderne bag Santa Maria Di Giglio. Fine gallerier som Caterina Tognon Arte Contemporanea (Campo San Maurizio 2671) og Galleria Traghetto (Campo Santa Maria del Giglio 2543) har skabt et navn på kunstscenen ved at præsentere en solid blanding af udstillinger med internationale stjerner samt unge italienske kunstnere.
Historisk operahus: Helt store forestillinger som Verdis Rigoletto og La Traviata havde premiere her; Stravinsky og Britten komponerede specielt til huset, og Richard Wagner, Rossini og Bellini leverede forestillinger, hvis berømmelse løb langt over Italiens landegrænser. Vi taler naturligvis om Venedigs legendariske La Fenice operahus. Det smukke hus er både brændt ned til jorden og blevet genopbygget hele to gange. Venedig uden opera er svært at forestille sig, og derfor er operasæsonens forestillinger stadig hurtigt udsolgt her knap 400 år efter indvielsen.
Det traditionelle norditalienske køkken: Jagten på en restaurant i San Marco efterlader hurtigt den sultne i et dilemma: prioriterer man vild udsigt eller udsøgt mad? Vi anbefaler følgende løsning: Først en kop kaffe eller aperitif på en af caféerne omkring Piazza San Marco med udsigt til pladsen. Her man kan opleve den helt særlige stemning. Besøg derefter en af de mange små restauranter i de hyggelige sidegader. Køkkenet vil som oftest være typisk venetiansk: frisk fisk, muslinger og krabber serveres med pasta og et glas norditaliensk hvidvin.
Shop lokalt håndværk: Vaser og glas i det udsøgte glas fra Murano designet af berømtheder som Carlo Moretti og Salviati L'Isola. Håndlavede kvaster lavet af silke, damask, eller brokade (Bevilacqua ( Fondamente Canonica 337b), udsøgte antikviteter som f.eks. kaffekande i sølv, tiaraer pyntet med rubiner (Antiquus, Calle Crosera 3131) eller de fineste akvarelfarver og tuber med maling i titian-rød eller de typiske blågrønne nuancer. hvis du leder efter en særlig souvenir eller gave, er kvarterets små kunsthåndværksbutikker bestemt et besøg værd, samt et skønt afbræk fra de større souvenirbutikker for feriegæster.
Det største kvarter; Før i tiden var Castello hjemsted for den store flåde, men i dag tjener promenaden som hjemsted for store hoteller og mødested for Venedigs smarte og internationale jetset. Bag promenaden er der en smule mere roligt, hvor smalle gader og elegante paladser definerer gadebilledet.
Museer og kirker: Tiltænkt som mulig konkurrent til den franciskanske kirke, byggede dominikanerne San Zanipolo i 1300-tallet. En vanskelig opgave, da Frari imponerer enhver med en storslået altertavle skabt af den store maler Titian. Men dominikanerne var ambitiøse, så den dag i dag får den besøgende ikke kun glæde af 25 udsmykkede dogegrave, men også skulpturer skabt af Pisano og Lombardo, et imponerende Murano-glasvindue af skabt Vivarini og Mocetto og et “al fresco” malet af af Vincenzo Bellini. De omkringliggende klosterkirker Chiesa Di San Zaccaria og Palazzo Grimani byder på kunst fra de gamle, italienske mestre som Tintoretto, Titian og Francesco Salviati.
Fra bar til bar: Når solen synker mod horisonten, forvandler den lokale havnefront sig til et mødested for Venedigs kunstscene og selvfølgelig for det internationale publikum, der spadserer langs barerne. Fra designhotellernes tagterrasser og altaner kan du holde øje med hele herligheden, og langs kysten kan du nyde en vidunderlig aperitif med udsigt til laguneøerne, der glimter i aftensolen.
Kostume-shopping: Non-profit butikken boutique Banco 10 (Salizada Saint'Antonin 3478a) er en del af trænings- og rehabiliteringsprogrammet for fangerne i kvindefængslet på Giaducca; og så er den populær blandt venetianere! Butikken har så høj en insider-tip-status, at flere operastjerner fra La Fenice teatret ynder at shoppe deres kostumer her, hvor fængselsfangerne har designet talrige klæder af silke, brokade, chiffon og fløjl.
Sko-himlen: Skodesigner Giovanna Zanella får mange skoglade kvinders hjerter til at banke hurtigere. I mere end et årti har den nu 40-årige designer gjort det til sin mission at opfylde enhver hver skofantasi og drømmesko, som hendes kunder måtte have. Og det uanset hvor ekstravagante de er. Emma Thompson og Donna Leon har begge fået taget mål i det eksklusive studio (Calle Carminati 5641), og Zanellas sko-kreationer krydser regelmæssigt den røde løber til Venedigs kunst- og filmbiennale. Zanellas boutique er fast inventar i toppen af Venedigs modeverden.
Shopping før maskebal: Venedigs verdensberømte karneval er berømt for en helt særlig kunstnerisk anonymitet bag de farvestrålende masker: de helt særlige masker fra familievirksomheden Schegge (Calle Lunga Santa Maria Formosa 6185) er små kunstværker i sig selv, og deres motiver er ofte en hyldest til Venedigs skønhed - hvorfor de ofte er prydede med motiver af gotiske kirker eller de smukke kalkmalerier.
Sydligste bydel; indrammet af Canale Grande, Canale della Giudecca og lagunen er Dorsoduro en af de ældste bydele. Galleri Dell’Accademia, som blev flyttet hertil af Napoleon, råder over en af de største kunstsamlinger i hele byen. Øst for Accademia finder man et velbevaret og roligt område, og i den vestlige del kan man opleve barer og pladser befolket med unge venetianere og studerende.
Museumstur: Hvad Louvre er for Paris og MoMA er for New York, det er, hvad Dell'Accademia er for Venedig. De tre bygninger i det tidligere Santa Maria della Carit-kloster er hjemsted for den sandsynligvis største samling af venetianske malerier i verden. Fra Bellini og Carpaccio til Titian og Tintoretto. Stort set alle, der var kendte i Venedigs kunstverden mellem det 14. og 18. århundrede er repræsenteret her. Museet er et must for kunstelskere. Den nærliggende Peggy Guggenheim Collection viser italiensk modernisme med hele dets væsen: ekspressionisme, surrealisme og futurisme samlet under samme tag.
En tur i gondol: For at undgå, at en gondoliere mister balancen under sejlturen, må også åren være i perfekt balance. Derfor placeres padlerne bagerst i båden. Åren er ofte kunstnerisk udskåret af en kvart træstamme af Signore Saverio Pastor (Fondamenta Soranzo detta Fornace 341), hvilket også gør dem velegnede som skulpturer til stuen derhjemme.
Loppemarkeder: Venedigs antikke markeder tiltrækker en blanding af ivrige gæster: de, der er på jagt efter en souvenir lavet af Murano-glas, de, der drømmer om en antik lysekrone samt andre venetianske skatte, tilbudsjægere, turister og selvfølgelig dele af lokalbefolkningen, der spadserer forbi boderne på en solskinsdag og udveksler lidt nyheder med de andre fra kvarteret. Markederne på Campo Santa Margherita er blevet en sand institution i de seneste år.
Sød slow food: En citronsorbet med limefrugter fra Amalfikysten, zabaione med æg fra fritgående økologiske kyllinger og hasselnøddeis med nødder fra Piemonte: Hos Grom-Is (Campo San Barnaba 2761) kan du få is og andre frugtige specialiteter, der alle kendetegnes af fair trade og slow food, hvilket sørger for en helt særlig kvalitet. De er endda køen værd. Hos Pisticceria Tonolo (Calle S. Pantalon, 3764) anvendes udelukkende lokale, økologiske produkter til de vidunderlige tærter, hvilket har givet konditoriet et ry som det bedste i Venedig.
Natteliv: Det er ikke alle dele af Venedig, man kan karakterisere som en storby, der aldrig sover. Mange restauranter lukker kort efter midnat, hvilket får mange natugler til at trække ud i det fri under åben himmel. Campo Santa Margharita er distriktet med de mest populære steder til de sene timer i Venedig. Her samles en ung og trendy skare og udnytter natten i en atmosfære mellem picnic og udendørs fest.
Bylivet pulserer i San Polos smalle gader og stræder. Området summer af aktivitet. De berømte markeder, hvoraf de mest berømte stadig findes på Rialto-pladsen, blev introduceret i Venedig i det 11. århundrede, og de to sestieri fungerede som små shoppingcentre. Samme stemning kan man stadig mærke i dag.
Rialto-broen: Rialto-broen blev bygget af Antonio da Ponte i 1592 og er et af Venedigs vartegn. I flere årtier var broen den eneste forbindelse over Canal Grande. Den er stadig et absolut must-see i Venedig, selvom der ofte tiltrækkes så mange turister, at der ligefrem opstår trafikpropper på broen.
Renæssancebygninger: Santa Maria Gloriosa dei Frari er en af de største kirker i Venedig. Den indeholder en hel række af verdensberømte kunstværker, hvoraf det mest berømte er altertavlen “Marias himmelfart” skabt af Tizian. Besøger man den nærliggende bygning Scuola Grande Di San Rocco, kan man nemt få hold i nakken. Maleren Tintoretto har nemlig malet 50 malerier i loftet med scener fra det gamle testamente.
**Lokale fisk og skaldyr: ** Venedigs tidligere red light distrikt er i dag et tillokkende sted med et væld af restauranter, der tilbyder lokale specialiteter; ofte baseret på princippet om slow food – og til moderate priser. Udvalget spænder bredt fra en moderne fortolkning af det venetianske køkken (Vecio Fritolin, Calle della Regina 2262) til klassisk fisk og skaldyr (Trattoria Alla Madonna, Calle della Madonna 594).
Shopping: Europas første par briller blev fremstillet i Venedig i 1300-tallet, og man kan stadig få fornøjelsen af små producenter, der specialiserer sig i usædvanlige og helt særlige brillestel (f.eks. Ottica Vascellari, Ruga Rialto 1030). I distriktets små stræder er der mange modebutikker, åbne værksteder og butikker, du kan slentre ind og ud af i en afslappet atmosfære.
Lokalt natteliv: Happy hour begynder kl. 20.00 ved Rialto-broen og tiltrækker ikke kun de fiskere, der har arbejdet her siden de tidlige morgentimer, men også kunstnere og kollegaer fra de omkringliggende studier og kontorer. Her kan man nyde en aperitif efter arbejde i en afslappet og uformel atmosfære. Endda med udsigt over Canal Grande on the side.
Et stykke væk fra den brede Strada Nuova, der forbinder togstationen med Piazza di Rialto åbenbarer sig et væld af af hyggelige, rolige og charmerende stræder, hvor man kan få et afbræk fra turismen. På barer og caféer langs kanalens bred kan du få et glimt af de længe etablerede venetianeres liv. Også den tidligere jødiske ghetto ligger i Cannaregio.
Jødisk historie: Det smukke mindesmærke, pladsen Campo di Ghetto Nuevo, er centrum for den tidligere jødiske ghetto i Venedig. De jødiske synagoger på pladsen lader sig kun identificere via de let hævede tage, da det tidligere var forbudt at opføre mere iøjnefaldende bygninger. Du gå på opdagelse i historien om det engang livlige jødiske liv i byen på Museo Ebraico. Den dag i dag er der stadig både jødiske butikker og kosher-restauranter i området.
Traditionel trykkekunst: Paolo Olbis butik er et rigtigt insider-tip. Udefra kan hans “Galleria” (Calle Varisco 5421a) næsten ikke engang gå for at være en butik; men indenfor venter dig en rejse gennem tiden og ind i en verden af gamle trykmaskiner. Olbi trykker og binder vidunderligt smukke bøger, kalendere og mapper på håndlavet papir eller pakket ind i det fineste læder. Besøger man Calle del Fumo 5306, trykker Gianni Basso visitkort ved hjælp af original og gammel teknologi. Hvis man, ligesom skuespiller Hugh Grant, vil være kunde her, kan man vælge blandt snesevis af skrifttyper, som Basso derefter kunstnerisk forvandler til et personligt visitkort.
Bar-hop: Mens barerne i de fleste dele af Venedig primært gør sig i vine, drejer det hele sig om øl i Cannaregio. Uanset om der er tale om import eller hjemmebryg, pilsner eller ale: Barer som Osteria Agli Ormesini (Fondamenta degli Ormesini 2710) eller Paradiso Perduto (Fondamenta della Misericordia 2540) har op til 120 forskellige øl at tilbyde. Det eneste man behøver at tage stilling til er, om det skal være en sportsbar, en studenterpub eller noget mere fancy med lækre snacks og udsigt over kanalen.
Moderne venetiansk køkken: Hvis du leder efter en beskeden, lille, romantisk restaurant med moderne venetiansk køkken, finder du det i Cannaregio. På restauranter som Anice Stellato (Fondamenta della Sensa 3272), Bea Vita (Fondamente delle Cappucine 3082) eller L´Orto die Mori (Campo de Mori 3386) kan du spise relativt billigt blandt ægte lokale.
Casino: Siden 1600-tallet har Casino di Venezia aften efter aften (Campiello Vendramin 2040) handlet om stort held og hurtige penge. Hvis du vil ind her og spille, skal du have mere end blot nerver af stål og fyldte lommer: Du skal også følge den elegante dresscode. Interesserer man sig for klassisk musik, kan man besøge et museum dedikeret til komponisten Richard Wagner, der døde i Venedig i 1883.
Før i tiden boede fiskere og jægere på de små øer i lagunen, til pirater og andre plyndrere jog dem mod fastlandet. I dag er øerne forstæder til Venedig. Man kan finde kunstnere atelierer, værksteder og teatre på øerne. Der er vandreruter og selvfølgelig Lido, Venedigs egen strand.
Summende strandliv: Lido ligger kun 15 minutters færgetur fra centrum af Venedig. Det er derfor ingen gåde, at både venetianere og turister ofte tager turen i weekenden. Dem, der trænger til en smule mere stilhed, kan leje en cykel og køre mod syd, hvor strandene er mere stille og afsondrede.
Kirkebesøg på øen San Giorgio Maggiore: Alene kirken San Giorgio Maggiores facade kalder på en tur til den lille ø med samme navn. Det lyser så klart hvidt i sollyset, at det næsten blænder øjet. Altertavlerne er malede af Tintoretto, og man kan også opleve Sebastiano Riccis kendte maleri 'Maria with Saints'.
Glas-shopping på Murano Indtil for 150 år siden blev enhver glaspuster, der blev taget i at forsøge at forlade øen Murano og dermed tage den hemmelige viden med sig, straffet med døden. Så hemmelig var øens viden om “kunsten at puste glas”. I dag er man velkommen på Murano, hvis man ønsker at kigge en glaspuster over skulderen. Der workshop efter workshop og showroom efter showroom, samt priser på det berømte glas, der i nogle tilfælde er betydeligt lavere end i selve Venedig. Øen huser også et museum om Murano-glassets historie.
Sightseeing på Torcello: Torcello er en lille og charmerende ø, og for mange gæster er højdepunktet den smukke katedral fra middelalderen. Det er muligt at bestige katedralens klokketårn, og øverst oppe venter en vidunderlig udsigt over lagunen og den fine ø, som derefter kan udforskes via forskellige smukke ruter.
Teater på Giaducca: Teatro Junghans er en vigtig bestanddel af Venedigs teaterscene. I bygningen, der er hullet som en schweizerost, kan man se frem til et avantgarde-program i vintermåneder, hvilket er meget populært blandt lokale teatergængere. Om sommeren er teatret helliget workshops om maskefremstilling eller skuespil. Det vækker begejstring blandt både venetianere og feriegæster.
Bedste rejsetid: : Det bedste tidspunkt for en rejse til Venedig er om foråret eller om efteråret. Dette er uden for højsæsonen for feriegæster, og de mange seværdigheder er mindre overrendte. Vejret er også meget behageligt i begge sæsoner. Kanalen kan desuden risikere at lugte i de varme sommermåneder, mens der i de kolde måneder kan forekomme oversvømmelser. Karnevalstiden i begyndelsen af februar, hvor hele byen omdannes til en overdådig festival med masker, tøj og musik, er selvfølgelig også anbefalelsesværdig.
Morbid charme: De mange vandveje og kanaler er Venedigs berømte vartegn. Fugtigheden fra den store mængde vand er dog også skyld i, at gipset på husene gradvist falder fra hinanden. På trods storslået pragt giver dette Venedig en enestående morbid charme: det let fremadskridende forfald synes at indikere, at byen, som alt andet, er flygtig.
Duer: Hundredvis af duer hygger sig side om side året rundt på Venedigs Markusplads. Dyrene har en særlig status i byen - næsten æresgæster blande de lokale. Årsagen til dette er en historisk hændelse, hvor Doge Dandalo, ifølge legenden, annoncerede sejren over Konstantinopel i 1200-tallet ved at sende en due hjem. Fuglen tilbagelagde mere end 1.300 kilometer. Siden afholdes årligt processioner, hvor store mængder duer frigives. For at få den enorme og støt voksende duebestand under kontrol har der siden 2008 været forbud mod at fodre fuglene.
Transportruter: Takket være af et unikt net af transportmidler kan du komme rundt i Venedig enten til fods eller med båd. Til at transportere varer eller last bruger venetianerne en særlig vogn, der er bygget til at kunne klare turen over byens mange trin og trapper. De berømte gondoler bruges efterhånden næsten udelukkende af af byens feriegæster, mens lokalbefolkningen kommer rundt via andre både.
To på tur: Der er intet som en romantisk måneskinstur i en gondol, der langsomt fører jer langs Canale Grande ved aftentide, når lyset fra paladserne spejles i det mørke vand. Om dagen er der fart over feltet, når især motorbåde fræser omkring på kanalerne og sørger for, at turen i gondol kan blive en gyngende én af slagsen.
Kunstens betydning: Antallet af store mesterværker på byens museer gør det klart for enhver, at kunst har en særlig status i Venedig. Venedig er ikke bare hjemsted for en af de vigtigste kunstbiennaler, venetianernes kærlighed til kunst går også langt tilbage. I midten af det 15. århundrede begyndte byens overhoveder at promovere lokale kunstnere. Malere som Giovanni Bellini og hans elev Titian sikrede Venedig et ry som værende den vigtigste by i den italienske renæssance på lige fod med Firenze.
Biennaler: Venedig er hjemsted for de tre verdensberømte biennaler. Man kan både opleve La Biennale di Venezia, hvor kunstverdenens gamle og nye ansigter valfarter til byen, eller Arkitekturbiennalen. Begge arrangementer er spredt over hele byen. Endnu bedre kendt er Venedigs filmbiennale, hvor internationale filmstjerner valser ned ad den røde løber og gør Venedig til filmverdenens centrum i et par ugers tid.