Italiens landside skifter karakter med hvert landskab: vinmarkerne i Toscana, olivenlundene i Puglia, citrusplantager med Etna i baggrunden. Agriturismo hoteller i Italien lader dig bo midt i det arbejdende land, med grøntsager fra haven og vin fra markerne nedenfor. Her er landbruget ikke kulisse, men selve stedet. Gæsten mærker det i køkkenet, på terrassen og i rytmen af en dag der ikke styres af et program, men af hvad markerne giver. Det er en anden slags ferie.
En italiensk landbrugslov lagde grunden: gårde måtte udleje værelser og servere mad fra egne produktioner, men landbruget skulle forblive det primære. Den logik holder stadig. På et agriturismo er gæsten ikke kunden, men en del af hverdagen. Markerne arbejder, køkkenet bruger hvad de giver, og måltidet forklarer resten. Det betyder ikke spartansk komfort. Mange steder er renoveret med omhu, og der er pool, terrasse og god seng. Men stedet har en funktion ud over hotellet, og det kan mærkes.
Chiantitraktets gårde er velkendte og stadig værd at besøge, men Val d'Orcia giver den samme stemning med mere plads til ro. Vinmarkerne strækker sig i alle retninger, oliventræerne er gamle, og eftermiddagene bevæger sig langsomt. Agriturismo hoteller i Toscana ligger tæt på hinanden her, og kvaliteten er generelt høj.
Horisonten er altid en middelalderby. Skoven kommer tæt på, og om efteråret lugter det af noget, man ikke kan sætte navn på, før tallerknerne lander. Umbrien er familiedrevet i mange generationer, og maden er den slags, der ikke optræder på restaurantkort.
De flade olivenlunde er anderledes end alt andet i Italien. Lyset er skarpere, husene hvidere, og olien fra gårdene smager af sted. Trulli-husene dukker op langs vejene i Puglia, og måltiderne er enkle på den måde, der kræver råvarer af en bestemt kvalitet.
Øen har en sydlig åbenhed. Måltidet varer længere, der er altid mere i gryden, og samtalen ved bordet fortsætter langt efter mørkets frembrud. På Sicilien når agriturismoerne en anden temperatur, med citrus- og mandelhaver og Etnas silhuet som fast baggrund.
Langhe-bakkerne om efteråret, med vinstokke der skifter farve og hvide trøfler i sæson, henvender sig til den rejsende der sætter vin og stilhed over folkelig varme. Agriturismoerne i Piemonte er færre og mere tilbageholdne. Det er en god grund til at tage derhen.
Vil man have det billedskønne og en klassisk toscansk stemning, er Toscana det naturlige udgangspunkt. Umbrien passer den rejsende der vil have trøfler, stilhed og et køkken uden turisme. Puglia er for dem der vil have lyset og olien og en mere rå syditaliensk stemning. Sicilien tiltrækker den rejsende der vil have historien, varmen og måltider der aldrig skynder sig. Piemonte er for den der sætter vin og diskretion over alt andet.